Saunakulturens historie

I Danmark har vi ikke haft nogen særlig udbredt tradition for kurbade, noget der fx er meget mere udbredt i Tyskland og Centraleuropa i det hele taget.

Men den nye wellness- og kurbadskultur er nu i hastig vækst i Danmark og er ved at vokse i samme omfang, som fitnesskulturen gjorde i 80-erne, og der indfinder sig en række muligheder for oplevelser, som man hidtil har skulle rejse til udlandet for at få.

I mange kulturer har man i tidernes løb dyrket renselse af kroppen med varme bade og dampe.

Indianerne gjorde det i et telt lavet af hjorteskind, og de kaldte det en ”svedehytte”. Den lå ofte lidt uden for lejren, nær rindende vand – der hører jo en kold afvaskning til efter svedeturen.

I Finland er saunakulturen meget udbredt, og finnerne kan simpelthen ikke forstå, hvordan vi kan føle os rene ved kun at tage et brusebad. Renselsen skal komme indefra, ved at vi sveder, så huden åbner sig i varmen og renses. Når vi sveder, frigør vi affaldsstoffer fra kroppen. Desuden gør varmen gavn, når vi varmes op helt ind til knoglerne.

En særlig badekultur kendes fra tidlige tider også fra Hammam i Tyrkiet. Den findes også i dag.

I det gamle Rom brugte romerne mange forskellige bade: tørre dampbade, kolde og varme bade samt blomsterdufte fra bl.a. rose og ylang-ylang. Salt, olivenolie og sæbe var de enkle ting, som romerne brugte til hudpleje. Romerne vekslede mellem forskellige temperaturer og luftfugtighed i badstuerne og brugte også det at skylle kroppen i både koldt og varmt vand. Til at rense og pleje huden brugte de en pasta af middelhavssalt blandet med olivenolie, æteriske olier og natursæbe. Til ansigtet tilførte de fugt ved at blande yoghurt og honning.

Det gamle Ægypten havde ligeledes sin renselseskultur, og vi kender i dag bl.a. til myten om den smukke Kleopatra samt lidt af hemmeligheden bag hendes skønhedsopskrift.